Vil du i gang med at fiske laks på flue i danske åer? I videoen tager fortælleren udgangspunkt i tohåndsgrej og synkende liner, der hjælper fluen ned. 06:30
Her får du en samlet gennemgang af grej, kast og fiskemetode samt de strømforhold, fortælleren holder øje med, når han vælger, hvor han vil fiske. 31:00
Se videoen på YouTube · Offentliggjort 08.08.2022.
Tohåndsgrej og synkende liner
Til det meste danske laksefiskeri anbefaler fortælleren en tohåndsstang på 12–13 fod i klasse 7 eller 8. En klasse 7 tohåndsline vejer ifølge ham cirka 26–29 gram. 06:30
Han fremhæver synkende flueliner, fordi de skal hjælpe fluen ned i de danske åer, som han beskriver som relativt dybe og mindre hurtigtflydende end norske åer. Som begyndelse kan ét skydehoved og én tip efter hans vurdering være nok til det meste danske laksefiskeri. 09:00
Til hjulet foretrækker han en full-frame-konstruktion med fuld ramme. Begrundelsen er, at tynd skydeline ellers kan smutte ud mellem hjulhuset og rammen. 11:00
Rørflue, forfang og udstyr ved vandet
Det viste forfang er cirka 1,5 meter langt og 0,39 mm tykt. 13:30
Først føres rørfluen på forfanget. Derefter kommer en swing tube mellem fluen og trekrogen; den bruges i den viste opsætning til at beskytte krogen. 14:00
Fortælleren klemmer modhagerne på sine kroge ned hjemmefra, så det er gjort, inden han står ved vandet. 16:00
Til løs- og skydelinen bruger han en Flexistripper. Den hjælper ham med at holde styr på linen og mindske risikoen for, at den hænger fast i krat. 16:30
Han anbefaler også et stort net til håndtering af en stor laks. Nettet bærer han på ryggen i en hjemmelavet holder, som han beskriver som lavet af strips og elastiksnor. 18:30
Underhåndskast: Kun forfanget tager vandet
Åbredden har betydning for kastet. På den viste højre side, når man ser nedstrøms, forklarer fortælleren, at han ikke kan kaste over højre skulder. Han må derfor enten skifte hånd eller føre stangen foran kroppen. 20:00
I det viste underhåndskast løftes linen først, hvorefter forfanget får kontakt med vandet. Det afgørende i fortællerens forklaring er, at kun forfanget rammer vandet. Modstanden fra den kontakt bruges til at spænde stangen og sende fluen afsted. 20:30
Kast, giv synketid, og lad fluen svinge
Grundmetoden er nedstrømsfiskeri: Gå med strømmen, kast mod den anden bred, og lad fluen svinge på tværs af strømmen. Fortælleren bruger den rette vinkel mellem retningen mod modsatte bred og retningen ned langs egen bred som udgangspunkt. Her placerer han kastet lidt spidsere end 45 grader. 31:00
Når fluen lander ved modsatte side, tager han ét eller to skridt med linen. Det giver fluen tid til at synke, før den begynder at svinge tværs over åen. 32:00
Tilpas derefter antallet af skridt efter bundkontakten: Rammer du bunden meget, skal du tage færre skridt efter kastet. Rammer du aldrig bunden, er fortællerens råd at tage ét skridt mere, så fluen får længere synketid. 34:30
Find interessante strømforhold på lige stræk og i sving
På lige stræk anbefaler fortælleren at se efter dybde, fart og usædvanlige strømvivler. Vivlerne kan ifølge hans forklaring være tegn på, at strømmen møder en knold eller en grødebusk. Det er sådanne ændringer i strømmen, han fremhæver som værd at undersøge. 35:30
Indsnævringer er et andet af hans konkrete valg. Han beskriver dem som steder, hvor vandet bliver hurtigere og dybere, og anbefaler derfor at koncentrere fiskeriet dér. 37:00
Ved åsving peger han især på indgangen og udgangen. Her ændrer strømmen sig, hvilket efter hans forklaring giver laksen mulighed for at finde standpladser. Hans fokus er altså ikke alene selve svinget, men overgangene før og efter det. 38:30
